Referat

fra møde i

Udvalget for Børn og Unge

Referat åben

Mødedato 07. november 2013

Mødetidspunkt 12.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1........ Meddelelser 3

2........ Meddelelser fra Udvalgsformanden. 4

3........ Dagtilbud - ansøgning om anlægstilskud i Ejsing. 5

4........ Folkeskolen - Et fagligt løft af folkeskolen. 7

5........ Folkeskolen - Økonomien efter den afsluttede lockout 8

6........ Folkeskolen - Trafikfarlig skolevej - Viborgvej 9

7........ Pressen. 10

8........ Eventuelt 11

Personsags del 12

9........ Sag på dagsordenen. 12

 


Åben del

1.       Meddelelser

001998-2013

 

Beslutning

 

Orientering om takstblad, dagtilbud 2014.

Pjece om den digitale folkeskole blev uddelt.

Orientering om de seneste dages hændelser i "Trekanten".

 

 


2.       Meddelelser fra Udvalgsformanden

001995-2013

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


3.       Dagtilbud - ansøgning om anlægstilskud i Ejsing

050910-2011

 

Sagsfremstilling

BE / CES - BU

Ejsing Friskole og Pasningsdel har fremsendt ansøgning til Holstebro Kommune vedrørende drivhus/orangeri ved det nybyggede "Gazellen" i Ejsing. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

I ansøgningen anmodes om, at Holstebro Kommune betaler for drivhuset/orangeriet mod at der betales leje af arealet.

Formand og næstformand fra Ejsing Friskole og Pasningsdel deltager i mødet fra kl. 14.00.

 

Indstilling

Indstilles til drøftelse og evt. beslutning.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 24. oktober 2013 kl. 12.00

Sagen udsattes. Der inviteres repræsentanter fra Ejsing Friskole og Pasningsdel til kommende udvalgsmøde.

 

Susanne Thiim (A) deltog ikke.

 

Beslutning

 

Repræsentanterne fra Ejsing redegjorde for sagen.

 

Udvalget besluttede at indstille ansøgningen til imødekommelse, således at huslejen for drivhuset fastsættes til en årlig ydelse på 6.100 kr. i 7 år fra 1. oktober 2013 til 30. sept. 2020. Herefter fastsættes lejen som for det øvrige, opvarmede areal.

 

Et mindretal i Udvalget, bestående af Mathilde Traberg (V), Jens Kr. Hedegaard (V) og Niels Krawack (F), ønsker at ansøgningen imødekommes på de ansøgte vilkår, hvorefter lejen fastsættes som for det øvrige opvarmede areal.

 

Den oprindelige anlægsbevilling, besluttet i Holstebro Byråd den 18. september 2012 og ved tillægsbevilling den 19. februar 2013, indeholder ikke budget til finansiering af drivhuset. Udgifterne kan dog afholdes indenfor den samlede anlægsbevilling under forudsætning af Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse heraf.

 

 

Bilag

 Ansøgning om penge til drivhus

 


4.       Folkeskolen - Et fagligt løft af folkeskolen

021632-2013

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

I henhold til tids- og handleplan for implementering af skolereformen, fremsender arbejdsgruppen for kompetenceudvikling af ledere forslag til kompetenceudvikling for skoleåret 2013/14.

Der gives endvidere en aktuel status på arbejdet med implementering af skolereformen.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at forslaget til kompetenceudvikling af ledere for skoleåret 2013/14 godkendes.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

Kort status over processen i arbejdsgrupperne.

 

Mathilde Traberg (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Kompetenceudvikling for ledere

 


5.       Folkeskolen - Økonomien efter den afsluttede lockout

018280-2013

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

På udvalgsmødet den 29. august 2013 drøftede Udvalget for Børn og Unge økonomien efter den afsluttede lockout. På mødet besluttede Udvalget: "Forvaltningen udarbejder et oplæg, hvor skoleledere, lærere og pædagoger involveres i udarbejdelse af en plan for implementering af skolereformen og, hvor komptetenceudvikling, etablering af lærerarbejdspladser m.v. indeholdes."

På baggrund af drøftelser mellem skoleledere, lærere og pædagoger indstilles det, at lockoutmidlerne anvendes til:

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at lockoutmidlerne anvendes til:

·  Kompetenceudvikling:  2.000.000 kr.

·  Etablering af lærerarbejdspladser til 550 ansatte á 6.000 kr: 3.300.000 kr.

·  Implementering af skolereformen på skolerne: 1.725.000 kr.

·  Ekstern hjælp: 500.000 kr.

·  Udgifter til arbejdsgrupperne: 250.000 kr

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

 


6.       Folkeskolen - Trafikfarlig skolevej - Viborgvej

037951-2013

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

Midt- og Vestjyllands Politi har vurderet Viborgvej, med hensyn til om vejen er trafiksikker eller kan betegnes som trafikfarlig. Politiets vurdering forelægges til Udvalgets behandling.

I henhold til folkeskolelovens § 26 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Beslutter kommunalbestyrelsen at erklære en vej som trafikfarlig for bestemte årgange, har eleverne krav på et buskort.

 

 

Indstilling

På baggrund af politiets vurdering, indstilles det, at Viborgvej erklæres for trafikfarlig mellem Mejrup og Skave.

 

Beslutning

 

Indstillingen følges.

 

Bilag

 Vurdering af Viborgvej som farlig skolevej

 


7.       Pressen

002000-2013

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


8.       Eventuelt

002001-2013

 

Beslutning

 

Intet.

 

 


Personsags del

9.       Sag på dagsordenen

037260-2013